Nadia Dalbuono

Nadia Dalbuono er forfatter til krimiserien om kriminalkommissær Leone Scarmarcio, der giver læseren et indblik i det italienske samfunds skyggesider.

Dalbuono er uddannet i Oxford og bor skiftevis i Norditalien og England. Hun lavede i adskillige år dokumentarfilm for blandt andre BBC og National Geographic. I forbindelse med sit arbejde har Dalbuono været bosat i Rom, og her fandt hun inspiration til at skrive den første krimi i serien om Scarmarcio, Fordærv.

Scarmacio har vendt sin magtfulde mafiafamilie ryggen og er blevet en del af Roms politi. Selvom han er en gudsbenådet efterforsker, der har en indsigt i de mørkere sider af samfundet, giver hans fortid ham mange fjender på begge sider af loven. Dalbuonos krimiserie om Scarmarcio gemmer på dunkle fortællinger om den italienske underverden og de hemmeligheder, der lurer under overfladen.

Bibliografi:

  • Fordærv (2018)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.