Claus M. Lohman

Claus Lohman
Foto: Presse/Superlux

Claus M. Lohman (f. 1971) er skolelærer og forfatter. Han skriver spændingsromaner/krimier indenfor den nye genre science reality, som befinder sig i grænselandet mellem virkelig og fiktiv videnskaben.

Lohman debuterede som krimiforfatter til Krimimessen 2014 med Genstart, der er oversat til engelsk og italiensk. I 2015 udkom Genspejl. Og i 2016 udkom sidste del af trilogien under titlen Genkald.

I 2018 udkom Under Overfladen, som er første bind i krimiserien med
makkerparret, forskeren Henderson og arkæologjournalisten Fitzgerald. Andet bind i serien har titlen Ukendt land og udkommer til marts 2020 på forlaget Superlux.

Om Genspejl: Selvstændig fortsættelse til videnskabskrimien Genstart.

Bedst som dønningerne har lagt sig og en ny tilværelse er begyndt, tager tingene igen fart for den unge retsgenetiker, Sarah Bermann og den jævnaldrende amish, David Stoltzfus, der nu begge er tilknyttet det lokale plejehjem i det idylliske Pine Creek, Pennsylvania.
En beboer har begået selvmord og i forbindelse med den rutinemæssige efterforskning, finder man menneskeknogler i dyndet. Da området er gammelt indianerterritorium, tillægges fundet ikke den store betydning, men Sarah er af en anden opfattelse og får sendt de jordiske rester til obduktion.
Hun ønsker samtidig klarhed over den genetiske sammensætning hos de omkringboende mennonitter, og tager derfor modvilligt tilbage til sin tidligere arbejdsplads på det genetiske center i Philadelphia, hvor en opsigtsvækkende evolutionel opdagelse venter hende.
Hendes involvering i sagen når frem til det flugtsikre ADX fængsel i Florence, Colorado, hvor livstidsfangen Dennis Lineker afsoner, og snart er den tidligere tophemmelige FBI-gruppe, ONE atter samlet. Klar til hævn og udslettelse.
-Men intet er som forventet og selv det umulige kan blive muligt.

Bibliografi

  • Ukendt land (marts 2020)
  • Under overfladen (2018)
  • Genkald (2016)
  • Genspejl (2015)
  • Genstart (2013)

Se også

Forlagets side om forfatteren

Litteratursidens omtaler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.