Anne Linnet

Anne Linnet
Foto: Presse/People’sPress

Anne Linnet (f. 1953) er en dansk sangerinde og komponist. Hun har været en del af den danske musikscene siden 1970′erne, hvor hun har opnået anerkendelse for sine ærlige og ofte politiske og feministiske tekster. Anne Linnet er født og opvokset i aarhusomegnen og uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium. Som 17-årig debuterede hun med bandet Tears og siden har hun været med til at danne orkestrene Shit & Chanel, Anne Linnet Band og Marquis de Sade. Hun har også udgivet flere soloplader.

Anne Linnet har udgivet tre bøger med udgangspunkt i egne erindringer. I 2019 debuterede hun som krimiforfatter med romanen Fucked, hvis handling blandt andet udspiller sig i et musikmiljø.

Fucked

En smuk majmorgen dukker liget af en ung, nøgen kvinde op på en skovsti i nærheden af Helsingør. Hun er tydeligvis blevet mishandlet og smidt på stien uden noget forsøg på at skjule hende. Nynne Quist fra Københavns drabsafdeling sættes på sagen og finder frem til et boligkompleks, hvor der natten forinden har været fest. Miljøet er barsk og fuld af steroider og andre ulovlige stoffer. Nynne er ikke i tvivl: Det er her, pigen er blevet dræbt. Men inden hun når at gennemgå bevismaterialet med makkeren Fanny Salomon, indløber en melding: Et nyt lig er fundet i samme område i Helsingør!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.